Begyndere

Hjemmeside FynsFestival Nybegyndere 2016

OPLEV FYNS TANGO FESTIVAL 2018 OG PRØV DINE FØRSTE TRIN I DEN ARGENTINSKE TANGO

I weekenden 12., 13. og 14. oktober er der traditionen tro igen Fyns Tango Festival 2018 i Odense. Festivalen er en international manifestation på meget højt niveau: Undervisning, musik og socialt samvær. Du kan også blive en del af dette, selvom du aldrig har danset Argentinsk Tango.

Argentinsk Tango er lidenskabelig.
Få en smagsprøve på denne lidenskabelige dans, som i dag danses over hele verden, og som tryllebinder mennesker i dens evne til at være et kropsligt sprog mellem mennesker. Nøglen til at lære Tango handler bl.a. om at lære, hvad der skal til for at kunne føre, følge og improvisere til musikken.

Fyns Tango Festival 2018 tilbyder dig 4 timers GRATIS UNDERVISNING
Undervisningen bliver givet af Tola & Miriam Hovman Elley, som er meget erfarne dansere og undervisere fra København og nu bosat i Odense. Læs mere om underviserparret her: Link

Lørdag:    den 13.10.    kl. 14.00-16.00                            
Søndag    den 14.10.    kl. 13.00-15.00                           

Begge dage i Studenter Huset, Amfipladsen 6, 5000 Odense C

Efterfølgende er der 3 timers øvning/practica: Lørdag i Studenter Huset, Brandts Plads 6 , og Søndag på  Odense teater, hvor også andre gæster på festivalen kommer forbi og hvor der kommer dygtige DJ's og spiller.

TILMELDING OG PARTNER ER IKKE NØDVENDIG!
Alle er velkomne til undervisningen, og det er ikke nødvendigt med tilmelding, partner eller erfaring.
Sko, der sidder ordentligt fast på foden og, som kan dreje eller glide på en hårdt trægulv anbefales.

Vi opfordrer dig også til at komme og være en del af  Fyns Tango Festival 2018.
Tre dejlige dage og aftener fyldt med Argentinsk Tango. Du får en enestående mulighed for at nyde den dejlige stemning med tætpakket dansegulv, live musik leveret af det berømte og fantastiske Orquesta Tipica Misteriosa Buenos Aires, og flotte shows ved professionelle dansere og undervisere.

Vi glæder os til at se dig til tre fantastiske dage og nætter med Argentinsk Tango.