Miriam og Tola


thumbnail mttangofoto2012

 

Miriam og Tola Hovman Elley er et par, som danser og underviser i en stil der kan karakteriseres som milonguero, en tæt omfavnelse som egner sig særdeles godt på et tætpakket dansegulv.

Miriam og Tola laver introduktion for helt nybegynere på festivalen. Læs mere her om tid og sted: Link

På deres kurser lægges vægten på de tekniske aspekter og forståelse for grundteknik i den argentinske tango. Herunder; Følger- og førerrollen, omfavnelse, akse, balance, 'la caminada' (at spadsere, gå med hinanden) og fokus på hvordan der skabes et godt flow på dansegulvet og en god atmosfære på milongaen/salonen, så man er godt rustet til mange timers tango med de andre dansende.

Du vil også lærer at byde op med øjnene, en lille diskret, men meget effektiv, indbydelse til dans. Derudover vil du få lært at inkorporere teknik og kropsforståelse med enkelte figurer. Hvis kursisterne ønsker det, startes timerne med en lille opvarmningssekvens. Det kan gøre underværker!